Kategoriarkiv: Riffelafdelingen

Nyheder fra Riffelafdelingen

Tilmelding til centertræning i Østjylland

Vi har nu ansat 2 trænere til vores centertræning i Skytternes Hus, Gøteborgalle 11, 8200 Århus N.

På riffel er det Anna Skaade Nielsen og på pistol er det Frederik Larsen.
Begge 2 er eliteskytter, og jeg er sikker på, at vi her har fundet 2 trænere, som straks kan levere træning på højt plan samtidigt med, at de har en alder, så de begge kan huske, hvordan det var at være børneskytte.

Som tidligere beskrevet, så er det vores håb, at vi kan få fat på de skytter i det østjyske, som ønsker at bliver bedre til deres sport.
Det vi tilbyder, er træning ud over, hvad du allerede laver i din egen forening.
DGI-Østjylland skydning er i gang med at uddanne flere trænere, så allerede nu bør der være tiltag i klubberne, så træningen er blevet bedre.
Så alle skal se dette som et ekstra tilbud, og ikke som et ønske om at samle alle de bedste i Århus.

I disse covin19 tider er vi desværre nød til at starte om med kun 9 deltagere i hver gruppe for gruppen over 21 år.

Vi regner med at starte op med træningen den 30. november på riffel og den 1. december på pistol.

Jeg vil senere på måneden se om der bliver 2 grupper, så vi kan klare 18 deltagere over 21 år hver dag.

Så en hurtig tilmelding vil være en rigtig god ide, så jeg kan få et indtryk af interessen.
Jeg vil så forsøge at få lavet en gruppe af hjælpetrænere, så vi hurtigst muligt kan komme i gang med 2 hold hver træningsdag.

Riffel:
Træningspas 1 vil være for børn og unge fra 9-20 år og foregå mandage og onsdage fra 16.45 – 18.30
Træningspas 2 vil være for skytter fra 18-90 år og foregå mandage og onsdage fra 18.45 – 21.00
Gruppen fra 18-90 år vil blive opdelt i 2 grupper.
Den ene gruppe kan frit komme og deltage dog efter tilmelding, og den anden gruppe skal deltage og opfylde visse kriterier for at kunne være med.
Dette kunne f.eks. være:

  • fremmøde hver gang
  • deltage i stævner
  • deltage i ekstern styrketræning

Pistol:

Træningspas 1 vil være for børn og unge fra 9-20 år og foregå tirsdage og torsdage fra 16.45 – 18.30
Træningspas 2 vil være for skytter fra 18-90 år og foregå tirsdage og torsdage fra 18.45 – 21.00
Gruppen fra 18-90 vil blive opdelt i 2 grupper.
Den ene gruppe kan frit komme og deltage dog efter tilmelding, og den anden gruppe skal deltage og opfylde visse kriterier for at kunne være med.
Dette kunne f.eks. være:

  • fremmøde hver gang
  • deltage i stævner
  • deltage i ekstern styrketræning


Der vil ud over en riffel og pistol træner blive tilknyttet hjælpetrænere efter behov

Tilmelding snarest til koordinator Finn Danielsen via mail på finn@fiber.dk

Du skal her oplyse navn, fødselsdato og bedste resultat på 15 meter luft/cal. 22 i de DGI discipliner du skyder.

Hvis du har spørgsmål, så kan du ringe på 22907162, men tilmelding kan kun ske via finn@fiber.dk

Mvh
Finn Danielsen