Børne- og ungdomsafdelingen

Børne- og ungdomsafdelingen

Børne- og ungdomsafdelingen optager medlemmer fra 7 – 8 års alderen.

Riffel:

Skytter fra 7 år til 13 år benævnes børneskytter, og skyder hos DGI (Store skiver) i BK 1, BK2 eller BK3. Hos DSkyU (Små skiver) i klasse 1 (alle i en stor børneklasse). Børneskytter skyder med riflen i geværstøtte, og med albuerne støttende på bordet.
Skytter fra 14 år til 17 år benævnes juniorskytter, og skyder hos DGI (Store skiver) i JUN 1 eller JUN 2. Hos DSkyU (Små skiver) i klasse 2 (alle i en juniorklasse).
Juniorskytter har 2 valgfrie skydestillinger :
1.med geværstøtte, men uden at røre bordet
2.med albuerne i bordet, og remstøtte.
Skytter fra 18 år til 20 år benævnes ungskytter, og skyder hos DGI (Store skiver) i UNG. Hos DSkyU (Små skiver) som damejunior eller herrejunior. Ungskytter skyder fritstående uden anlæg, ligesom seniorskytterne.

Pistol:

Skytter fra 7 år til 13 årbenævnes børneskytter, og skyder i hos DGI i BK, og hos DSkyU i klasse 1 eller 1A. Klasse 1A skyder med tohåndsfatning, siddende på en stol, med pistolen og underarmene hvilende på en skumgummipude. Klasse 1, samme skydestilling, blot stående.
Skytter fra 14 år til 17 årbenævnes juniorskytter, og skyder hos DGI i JUN., og hos DSkyU i klasse 2. Skyder fritstående med tohåndsfatning, det er dog lovligt at skyde enhåndsfatning.
Skytter fra 18 år til 20 årbenævnes ungskytter, og skyder hos DGI i UNG, og hos DSkyU som damejunior eller herrejunior. Skyder fritstående med enhåndsfatning.